Kasper Jebjerg sejrede i Haderslev

Efter Team Designa Køkken – Blue Water offentliggjorde, at holdet lukker, så var det i dag tid til at vise, at holdets ryttere fortsat har stor moral. Det viste Team Designa Køkken – Blue Water, da Kasper Jebjerg sejrede i Haderslev i en afdeling af September Cuppen.

Foto: Leni Andersen - http://www.lafoto.dk/

"Vi gav hinanden håndslag på, at vi vil vise høj moral i dag, og det lykkedes. Det blev kørt cykelløb lidt forfra. Vi havde hele tiden Michael Reihs og Kasper Jebjerg med," forklarer sportsdirektør Allan Bo Andresen efter dagens løb.

Midtvejs i løbet kom 15 ryttere fri, hvor Team Designa Køkken - Blue Water havde netop Michael Reihs og Kasper Jebjerg med.

"Det lykkedes Morten Christiansen og Glenn Bak at køre op nede bagfra sammen med en tredje rytter, og så vi pludselig havde fire ryttere fremme i en 18 mandsgruppe. I finalen knækker feltet nogle gange. Først kommer ti ryttere af sted og sidenhen sker der en udskilning, så der kommer fire ryttere af sted," tilføjer Allan Bo Andresen.

De fire ryttere, som skulle afgøre løbet imellem sig var Kasper Jebjerg (Team Designa Køkken - Blue Water), Daniel Foder (Concordia) samt Andreas Frisch og Rasmus Brandstrup Sterobo (Team Energi Fyn).

"I spurten var Kasper Jebjerg bedst og tog en flot sejr og viste høj moral. I spurten om de sekundære placeringer kom Glenn Bak ind på femtepladsen, imens Michael Reihs blev nummer syv. Så alt i alt en rigtig god dag for os," slutter Allan Bo Andresen.

Haderslevløbet resultat

 /nyheder/2010/9/12/Image2.jpg